• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Nicolai Dupont

Besiktas overraskede mod Napoli

Besiktas overraskede mod Napoli
Foto: Maurizio Lagana/GettyImages

Den tyrkiske klub slog Napoli 3-2 på Stadio San Paolo i onsdagens Champions League-opgør.

Af Nicolai Dupont

Ingen runde uden overraskelser. Og onsdagens største af slagsen må siges at være Besiktas' sejr ude mod Napoli. 

Udeholdet kom til halvleg med en føring på 2-1 efter mål af Correia og Aboubakar. Mertens scorede for Napoli.

Læs også: Napoli-præsident: Skær Serie A ned til ti hold

Efter pausen fik Insigne chancen for at udligne på straffespark for hjemmeholdet, der på det her tidspunkt havde haft alle chancerne, men uden udbytte. Det brændte han. Men heldigvis for ham kom udligningen 20 minutter senere, da Gabbiadini viste sin holdkammerat, hvordan man sparker et straffespark i æ' bøt. 

Herfra lignede det en Napoli sejr in spe. Men det fik Aboubakar forpurret, da han fire minutter før tid dukkede op igen og bragte udeholdet foran på ny. Det blev også kampens resultat: 3-2.

Længere østpå tog Dynamo Kiev imod Benfica. Her blev aftenens første mål scoret, da Salvio efter 9 minutter kunne bringe udeholdet foran på et straffespark. Og så spoler vi ellers frem til 55. minut, hvor Cervi udbyggede gæsternes føring. Og meget mere skete der ikke i den kamp - lidt udskiftninger her og der. 

Aftenens resultater betyder, at Besiktas haler ind på Napoli på førstepladsen. Tyrkerne har nu fem point - Napoli 6. Benfica har fire og Dynamo Kiev har et enkelt. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus