Video : Tipsbladet
Champions League

Bitter Klopp ser frem mod returopgør: De vil mærke de er på udebane

Der var flere ting, som Jürgen Klopp ikke var tilfreds med i opgøret mod Atletico, men Liverpool giver slet ikke op endnu

Liverpool tabte tirsdag aften det første 1/8-finaleopgør i Champions League mod Atletico Madrid. Saúl scorede kampens eneste mål tidligt i opgøret, og efterfølgende var det en bitter, men kampklar Jürgen Klopp Klopp som mødte pressen, hvor han evaulerede kampen.

- Det er halvleg nu, og vi er bagud 1-0. Vi ville ikke give op, hvis vi havde et kvarter tilbage, så hvorfor skulle vi give op, når vi har tre uger? Og endnu bedre, så er anden halvleg på vores stadion, og det vil blive anderledes. Atletico kommer til at mærke det, og det ser vi frem til, sagde Klopp på pressemødet efter kampen, hvor han og rettede kritik mod dommeren.

Læs også:Michael Laudrup forudser kort Barcelona-ophold for Braithwaite

- Inden for den første halve time var tre Atletico-spillere i græsset uden at være skadet. Dommeren skulle tage lidt mere føling på kampen, synes jeg. Publikum prøvede at hjælpe i aften, på en anden måde end vores tilskuere hjælper.  

Klopp erkender desuden, at Liverpool skulle være bedre på banens sidste tredjedel. Derfor kunne det undre, at han skiftede Sadio Mané ud i pausen. Men Klopps bitterhed over opgøret kom til udtryk i forklaringen på, hvorfor senegaleseren blev taget af banen.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: To navne i spil til toppost i United

- Det er en del af af fodbold, men jeg kan ikke lide det. Planen var at tage Sadio ud med et gult kort. Jeg var bange for, at hans modstandere ville lade sig falde, hvis bare Sadio tog en dyb vejrtrækning. Den situation ville jeg ikke have, så jeg skiftede ham ud. 

Der er returopgør på Anfield den 11. marts, hvor Liverpool altså skal prøve at vende 0-1 til avancement til Champions Leagues kvartfinaler. 

Læs også:Spilforslag til Champions League: Atalanta i topform

Læs også:Klopp og Liverpool taber på Wanda Metropolitano efter chokstart

Læs også:Haaland fortsætter sit show med to kasser i sejren over PSG