Blanc: Chelsea-nederlag en genistreg
Polfoto/Laurent Cipriani
Champions League

Blanc: Chelsea-nederlag en genistreg

Laurent Blanc kalder Chelsea-manager Jose Mourinho et geni efter tidligt exit i FA Cuppen.

Overraskelsen var total, da Bradford City med 4-2 på Stamford Bridge sendte Chelsea tidligt ud af turneringen. Aktuelt ærgrer man sig dog næppe i London, da dette exit giver en hel uges forberedelse til midtugens Champions League-brag mod franske PSG. 

I den franske hovedstad har man da også bidt mærke i det tidlige Chelsea-exit, der giver en fordel til London-klubben. En fordel der får PSG-træner Laurent Blanc til at kalde Chelsea-manager Jose Mourinho for et geni: 

- Omkring vores opgør mod Chelsea i Champions League vil jeg sige, at Mourinho er et geni. De tabte 4-2 i FA Cuppen, hvilket sikrede dem en uges forberedelse til deres kamp mod os. Tænk på den bølge af kritik, der havde ramt PSG, hvis vi havde gjort noget lignende mod en sådan modstander. Folk ville sige, at jeg som træner intet forstod, og sådan er det, siger Laurent Blanc til L´Equipe.

PSG og Chelsea FC tørner sammen klokken 20:45 tirsdag aften i Paris.