Buffon før Real-kampen: Skal gøre som vi plejer - og være lidt heldige
Foto: Getty Images
Champions League

Buffon før Real-kampen: Skal gøre som vi plejer - og være lidt heldige

Når Juventus går på banen mod Real Madrid er det de små ting, som skal være i fokus for italieneren, lyder det fra anfører Buffon, som også minder om, at held er en stor faktor.

Tirsdag aften kommer Juventus på en af sæsonens største prøvelser, når de hjemme møder Real Madrid i Champions Leagues kvartfinale. Her er Juventus-legenden Gianluigi Buffon ikke i tvivl om, at Juve skal have en del medvind for at klare sig.

Det fortæller han i et interview med UEFA's officielle hjemmeside.

- Juventus er nødt til at spille på den måde, som vi ved, vi kan spille på. Vi behøver ikke mere, og det betyder også, at vi skal have en smule held i visse øjeblikke, lyder det fra Juventus-anføreren.

Buffon peger i den forbindelse på, hvordan det gik sidste gang, man mødte Real Madrid i Torino - i 2015's semifinale - hvor Real blandt andet havde et forsøg på overliggeren, som sagtens kunne have ændret på kampens udfald, hvis den var gået ind.

- Det glemmer folk tit. Jeg ved godt, hvordan det er at gå videre eller ryge ud på en lille detalje. Jeg håber derfor på, at Juventus vil gøre de små ting rigtige og være en lille smule heldige også, siger 'Gigi'.

Kampen mellem Juventus og Real Madrid spilles tirsdag aften klokken 20.45, og den sendes direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.