Video : Tipsbladet
Champions League

Chiellini: Atletico er mere italiensk end spansk

Man skulle ikke tro, at Atletico Madrid er en spansk klub, forklarer Juventus' Giorgio Chiellini.

Onsdag går Juventus på banen i Madrid, når de skal møde Atletico i Champions League, og her er der nok ikke de store forventninger til, at der kommer en målfest af de helt store. 

Det lader heller ikke til, at Juventus' Giorgio Chiellini har det anderledes. Han ser nemlig Atletico som meget lidt spansk. Det fortæller han om i et interview med den spanske sportsavis Marca.

- Jeg synes, at Atletico Madrid er mere italienske end spanske. I forhold til deres mentalitet og indgang til kampe, så er de tættere på vores udgave af fodbold, siger den italienske midterforsvarer og fortsætter:

- Simeone er klar til at stille op med en midtbane på fire mand for at stoppe Juventus i form af Rodrigo, Thomas, Saul og Koke, forklarer Giorgio Chiellini.

Derudover kommer han også ind på, at han ikke selv opfatter sig selv som den bedste forsvarsspiller i verden, men vælger i stedet at pege på Real Madrids Sergio Ramos.

Kampen mellem Atletico Madrid og Juventus spilles onsdag aften klokken 21, og den sendes direkte på TV3+.