Manchester United tog i dag imod Manchester City i den første af to semifinaler i Carabao Cup, hvor sidstnævnte er forsvarende mestre.
Den første farlige situation kom syv minutter inde i kampen, hvor Marcus Rashford blev sendt dybt i feltet, men der var ingen til at modtage hans flade indlæg.
Efter 15 minutter trådte Bernardo Silva i karakter. Fra kanten af feltet tornede Silva bolden over i det lange hjørne og bragte Manchester City foran.
Læs også:Guardiola bekræfter snarligt Sané-comeback
Manchester City satte sig solidt på spillet i den efterfølgende periode, og Raheem Sterling var kun en blokering fra at øge føringen.
I stedet fordoblede Riyad Mahrez føringen efter en halv time. Bernardo Silva sendte Mahrez dybt, og han kunne nemt drible uden om David de Gea og sende bolden i kassen.
Kort efter blev kampen så godt som afgjort. Kevin De Bruyne driblede sig fri i feltet, men brændte sit skud på David De Gea. Bolden røg over på Andreas Pereira, som sendte bolden i eget net til 3-0.
Læs også:God FA Cup-lodtrækning til Liverpool - Schmeichel møder danskerkoloni
Derfor gik luften også ud af ballonen i løbet af anden halvleg. Ingen af de to hold kom tæt på målet det første lange stykke efter pausen.
Med 20 minutter reducerede Marcus Rashford imidlertid på en omstilling til 3-1.
Manchester United forsøgte at presse på for en yderligere reducering, men Manchester City holdt fint stand og kørte sejren på 3-1 hjem.
Der er returkamp den 29. januar.