• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League clbold.dk

Club Brugge er klar til Champions League-gruppespilet

Club Brügge har booket billet til Champions League-gruppespillet efter 2-1 og samlet 3-1 mod LASK.

Af clbold.dk

Club Brügge fik et stærkt udgangspunkt med en 1-0-sejr ude mod LASK, og denne skulle forsvares på hjemmebane i Champions League-playoffrunden.

Hjemmeholdet fik en god start på opgøret og fik truet LASK flere gange, men uden at komme helt tæt på. Midtvejs i første halvleg fik Ruud Vormer puttet bolden i kassen, men der blev vinket for offside. Efterfølgende bekræftede VAR kendelsen.

Tættere på kom ingen af de to hold i første halvleg.

Kort inde i anden halvleg var Simon Mignolet på skovtur. Det gav en afslutning til LASK med tomt mål. På helt fænomenal vis kom Simon Deli tilbage i målet og headede bolden til hjørnespark.

Efter en time var Club Brügge millimeter fra at komme foran, da David Okereke via målmanden ramte stolpen, men bolden gik tilbage og endte med et hjørnespark.

Det endte til gengæld på bedst tænkelig vis. Hans Vanaken kom nemlig højest på indlægget og headede bolden i mål til 1-0.

Bare få minutter senere blev LASK tildelt straffespark, da Reinhold Ranftl blev løbet ned. Joao Klauss skulle udnytte det, og det gjorde han uden problemer. Dermed stod der 1-1 med en helt åben kamp.

Ti minutter senere blev kaptajn Gernot Trauner udvist, og så så det overordentligt svært ud for LASK.

89 minutter inde i opgøret lukkede Club Brügge så opgøret, da Emmanuel Bonaventura blev spillet fri foran mål, og han scorede til 2-1.

Dermed vinder Club Brügge samlet 3-1 og er nu klar til Champions League-gruppespillet for andet år i træk og syvende gang i alt.

Slavia Prag og Ajax er ligeledes klar til Champions League-spillet, som der trækkes lod til i morgen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Randers FC - AC Horsens

Randers FC har med to sejre i træk fået tanket selvtillid men møder nu AC Horsens, der kun har tabt en gang på udebane. Hvordan går det mandag aften?

Optakt: Esbjerg fB - Brøndby IF

Esbjerg-spillerne får første chance for revanchere sig, efter John Lammers stoppede som cheftræner i mandags. Brøndby skal forsøge at bygge videre på sejren over FC Nordsjælland i Niels Frederiksen...