Video : Tipsbladet
Champions League

Daniel Wass: Svært at spille mod ti mand

Valencias danske midtbanespiller, Daniel Wass, fortæller, at kampen mod Juventus ikke blev meget nemmere af, at Cristiano Ronaldo blev udvist i første halvleg.

Det var den kontroversielle udvisning af den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo, der endte med at tage alle overskrifter på Mestalla onsdag aften, men der blev altså også spillet en fodboldkamp mellem Valencia og Juventus i Champions League-turneringen.

Efter udvisningen i første halvleg formåede de italienske mestre alligevel at score to gange og vinde kampen i Spanien, der fra Valencias synspunkt ikke nødvendigvis blev nemmere af at være en mand i overtal:

- Det er meget svært og altså ikke særlig let at spille mod ti spillere - især når der er tale om Juventus, som er et meget stærkt og intelligent mandskab, sagde Daniel Wass efter kampen til UEFA's hjemmeside.

I den anden gruppekamp vandt Manchester United overbevisende med 3-0 over schweiziske Young Boys.