Video : Tipsbladet
Champions League

Dansk back om Liverpool-kamp: Det fedste sted at spille i hele verden

Rasmus Nissen Kristensen er svært begejstret for oplevelsen at spille på Anfield, omend resultatet ikke var efter hans hoved.

Oplevelsen blev formentlig hjulpet godt på vej af kampens forløb, men det skal ikke tage noget fra Rasmus Nissen Kristensens pointe: Det var stort at spille en Champions League-kamp på Anfield.

Den danske back var med sit RB Salzburg-hold bagud 3-0 mod Liverpool onsdag aften, kom på 3-3, men tabte alligevel 4-3. Så selv om han ikke kan bruge resultatet til det store, fejlede oplevelsen ikke noget.

Læs også:Rasmus Nissen om Liverpool-kamp: Den største i min karriere

- Det er vel det fedeste sted at spille i hele verden. Det var en kæmpe oplevelse, siger Nissen Kristensen til Herning Folkeblad.

Allerede inden opgøret var den tidligere U21-landsholdsprofil forberedt på, at det ville blive en mindeværdig aften. Som han sagde på pressemødet inden kampen:

Læs også:Nissen og Salzburg tæt på forrygende comeback i Liverpool

- Det er uden tvivl den største kamp i min karriere. Mange af mine venner er Liverpool-fans. De er meget tilfredse med, at jeg kan spille mod deres hold. Helt generelt er der kæmpe interesse for denne kamp i Danmark, hvorend jeg tager hen.

22-årige Nissen Kristensen kom til Salzburg forud for denne sæson og har været inde og ude af holdet indtil videre. Han har kun spillet to ud af ni ligakampe, men til gengæld har han været med fra start i begge Champions League-opgør.

Næste chance for spilletid er på lørdag, når RB Salzburg får besøg af SC Rheindorf Altach

Læs også:Dansker om norsk Champions League-komet: Irriterende at spille mod

Læs også:19-årige nordmand laver hattrick på en halvleg i Champions League-debut

Læs også:Lettet Klopp: Det var en vigtig lærestreg