Forud for tirsdagens Champions League-opgør mellem Paris Saint-Germain og Chelsea, sender Diego Costa flotte ord afsted mod den svenske profil hos modstanderne.
Han kalder Zlatan Ibrahimovic for en af de bedste angribere i historien.
- Zlatan er et bæst. Han er en af de spillere, som jeg kan lide på grund af hans karakter og kvalitet.
- Vi ved alle, hvor hårdt det bliver at spille mod PSG. De fleste af deres spillere er på et internationalt niveau. Hvis vi skal gå videre, skal vi gøre det godt i begge kampe, siger Diego Costa til det britiske magasin Sport.
De to hold starter i Paris, mens returopgøret først spilles den 11. marts.