Video : Tipsbladet
Champions League

Eriksen indblandet i Olympiakos-mål, da Tottenham smed point

Christian Eriksen og Tottenham smed en 2-0-føring mod Olympiakos og måtte nøjes med et enkelt point.

Tottenham med Christian Eriksen i startopstillingen åbnede deres Champions League-kampagne på udebane mod Olympiakos. Efter en god start på kampen måtte Mauricio Pochettino og co. nøjes med 2-2 i det sydeuropæiske. 

Olympiakos begyndte kampen fremragende. De var ikke bange for at angribe, og franske Mathieu Valbuenna samt portugisiske Daniel Podence virkede oplagte. Sidstnævnte havde en kæmpechance i kampens indledende fase, hvor han afsluttede et flot angreb med at sparke på stolpen. 

Stik mod spil og chancer var det derimod gæsterne fra Tottenham, der skulle komme foran i kampen. Harry Kane blev efter 25 minutters spil kantet i feltet, og angrebsstjernen var stensikker fra straffesparkspletten. 

Olympiakos fortsatte med at være dominerende, men de havde svært ved at forsvare de få gange Tottenham blev farlige. 

Fire minutter efter opstod en skudmulighed til Lucas Moura ud af det blå, og brasilieneren bankede bolden i mål med manér. Det lignede nu en sikker sejr til Eriksen og co., men Olympiakos blev ved. 

Kort inden pausen fik grækerne endelig hul på bylden, da Valbuenna sendte Daniel Podence alene igennem, og han sparkede bolden tørt i mål til stor jubel. 

Værtene kom også bedst ud til anden halvleg, og ti minutter efter pausen fik de udlinget. Christian Eriksen var for passiv, da han modtog bolden udenfor sit eget felt, og det straffede Olympiakos med at prikke bolden ind i feltet, hvorefter Jan Vertonghen på klodset vis nedlagde Mathieu Valbuenna.

Dommer Rochhi pegede på pletten. Mathieu Valbuenna sendte bolden køligt i mål, og så løftede taget sig på Georgios Karaiskakis Stadium. 

Tottenham havde svært ved at skabe chancer, men Erik Lamela fik chancen fra en spids vinkel fem minutter før tid, hvor Harry Kane var utilfreds med ikke at få bolden midt foran målet. 

Udeholdet pressede på uden at blive rigtige farlige i kampens overtid, og dermed endte det med en pointdeling.