Fantastiske Mbappé sætter nye Champions League-rekorder
Foto: Getty Images
Champions League

Fantastiske Mbappé sætter nye Champions League-rekorder

Kylian Mbappe har sat flere Champions League-rekorder med sit mål mod Dortmund onsdag aften.

Efter blot tre minutter af returopgøret i Champions League-kvartfinalen mod Borussia Dortmund hjemme på Stade Louis II scorede Kylian Mbappé efter Dortmund-keeperen Roman Bürki blot kunne parrere et langskudsforsøg fra Benjamin Mendy. 

Teenageren Mbappe, der scorede to gange i det første opgør efter mål i begge opgør mod Manchester City i ottendedelsfinalen, gjorde det dermed til 4-2 inden Falcao senere i halvlegen øgede føringen samlet til 5-2 over de to kampe, inden Marco Reus i anden halvleg reducerede til 3-5. 

Den eftertragtede 18-årige angriber, der har scoret 12 Ligue 1-kasser i denne sæson, blev dermed den yngste spiller i Champions League-historien til at score fem mål i turneringen. Raul, der har vundet turneringen tre gange med Real Madrid, var 41 dage ældre end Mbappe, da spanieren scorede sit femte mål i turneringen.

Men det er ikke den eneste rekord, Mbappé satte. Han blev nemlig også den blot sjette spiller til at score i sine første fire kampe i Champions League og den første til at gøre det siden Diego Costa i 2014.