Video : Tipsbladet
Champions League

FCK-keeper forventer sejr mod Leicester

Robin Olsen tror på, at FC København vinder over engelske Leicester onsdag aften.

Leicester City kan med en sejr i Telia Parken sikre sig avancement til forårets knockoutfase i Champions League, men står det til FC København-keeper Robin Olsen skal de engelske mestre vente nogle uger endnu, før klubben sikrer sig videre adgang.

Ifølge FC Københavns svenske målmand bliver Leicester City nemlig besejret, når klubben onsdag aften gæster FCK og Telia Parken.

- Det er min fornemmelse. Vi spillede godt i Leicester, og jeg har en god følelse inden denne kamp, siger Robin Olsen til Ekstra Bladet og forklarer:

- Det kræver selvfølgelig en god præstation fra alle, men som sagt har jeg en god følelse, og det bliver bare sjovt at komme ud og spille den kamp, siger han.

FC København har aktuelt fire point i gruppen - samme antal som Porto, der må forventes at besejre Club Brugge hjemme i Portugal. Derfor er der altså en del på spil for FC København, når kampen fløjtes op 20.45.

Sidst de to hold mødtes, vandt Leicester City med 1-0 i England.