Det var noget af et hold, som fynboen Matti Lund Nielsen kom ned til i Italien ved årsskiftet 2011/12, for den legendariske og legendarisk offensive cheftræner Zdenek Zeman havde virkelig gang i noget stort med et Pescara-mandskab, der indeholdt flere spillere, som i dag er internationale profiler, men dengang scorede sig igennem Serie B.
Helt på top blev den nuværende Dortmund-angriber Ciro Immobile topscorer i den næstbedste italienske række med hele 28 mål, og ude på venstrekanten lå Lorenzo Insigne og lavede mål og assists efter behag. Begge spillere var på lån fra henholdsvis Juventus og Napoli, men nede på den defensive midtbane, lige bag den tidligere FC Nordsjælland-mand Matti Lund Nielsen i Zemans angrebsivrige 4-3-3-system lå en af Pescaras egne spillere, den kun 19-årige Marco Verratti.
På ryggen havde han nummer 10, men det var et levn fra de første sæsoner med senior-erne, for Zeman mente, at den 165 centimeter høje energibombe med de skarpe afleveringer ville gøre sig bedre som den dybe ”regista” frem for den offensive playmaker, der på italiensk kaldes ”trequartista.”
”Han var en usleben diamant forstået på den måde, at man tydeligt kunne mærke, at han havde noget talent, som man ikke kan træne sig til. Det skinnede igennem, når man spillede sammen med ham og trænede med og imod ham. Han kunne nogle ting,” fortæller Matti Lund om sin gamle holdkammerat, før han sætter nogle ord på de kvaliteter, Verratti i dag viser på et af Europas største hold, men som man også bemærkede i Pescara dengang i foråret 2012.
”Man forventer jo ikke, at sådan en lille fyr kan være så nærkampsstærk, som han er, og den første oplevelse, jeg havde med ham, var da også, at jeg til en træning ville ind og skubbe lidt til ham og tage bolden fra ham, men han var godt nok stærkere, end han lige så ud af.”
”I den sammenhæng forventer man heller ikke, at så relativt dygtig en nærkampsspiller er så velfunderet rent teknisk, men det er han. Han er dygtig til at behandle bolden, og det ser let ud, når han har den. Men han gør det på sin egen måde, der rent teknisk er charmerende at kigge på.”
”Han var dog ikke den store og afgørende spiller på den måde dengang. Han var en del af holdet, og han var også med til at vinde kampene. Man kunne godt mærke, at det var en spiller, der havde et talent, men det var også en spiller, der havde en rolle i forhold til at erobre bolde og spille kloge afleveringer frem ad banen, og det gjorde han rigtig fint.”
”I det halve år jeg spillede sammen med ham, voksede han også rigtig meget. Der var stor forskel på ham, da jeg kom i januar, og da sæsonen var forbi. I det første halve år før jeg kom derned, sad han faktisk en del på bænken, og det var først i løbet af foråret, at han for alvor begyndte at starte inde hver gang,” fortæller Matti Lund om de sidste skridt i Pescara for teenageren Verratti, der lagde op til danskerens første mål med en velset aflevering i 6-0 sejren ude over Padova, og også for alvor fik ham til at føle sig hjemme i klubben, da han sammen med en holdkammerat gik på Google Translate og fabrikerede et lille skilt, så Matti Lund den 8. maj mødte ind til træning og blev modtaget af ordene ”til lykke med fødselsdagen” over sin plads.
”Ja, det er ved at være et par år siden, men det er rigtigt nok. Vi spiste ikke sammen hver aften, men man bliver da gode venner, når man spiller på hold sammen. For mit vedkommende var han et behageligt menneske at kende. En glad, ung dreng, der godt kunne lide at spille fodbold og godt kunne lide sjov og ballade som mange andre fodboldspillere,” siger Matti Lund Nielsen om stortalentet, der blev født i Pescara den 5. november 1992 og voksede op lidt længere inde i landet i byen L’Aquila.
Men selv om han som mange andre italienere holdt med Juventus og var specielt vild med Alessandro Del Piero og Zinedine Zidane, så var det den lokale klub, han drømte om at komme til at spille for, og sådan blev det også.
”Han var en ”predestinato” – en spiller hvis talent var tydeligt lige fra starten. Da jeg fandt ham, mens han spillede for sit hold Manoppello, lavede han allerede exceptionelle ting med bolden,” som Antonio Di Battista, chefen for ungdomsakademiet i Pescara, fortalte til The Guardian sidste år.
Talentet var dog så stort, at det ikke kun blev opdaget i Pescara og omegn. Flere klubber var interesserede, men selv om en prøvetræning på U/16-holdet i AC Milan gik så godt, at klubben stod klar med en kontrakt og et par millioner kroner til Pescara for den 14-årige midtbanemand, havde Verratti kun én drøm, og den blev allerede opfyldt året efter.
Den 9. august 2008 debuterede han nemlig på Pescaras bedste hold, og selv om han kun fik de sidste minutter af pokalkampen mod Serie C2-klubben AC Mezzocorona fra byen ved siden af motorvejen op mod Brenner-passet, så var det starten på noget stort, der kulminerede i 2011/12-sæsonen. For Pescara vandt Serie B foran klubber som Torino, Sampdoria og Hellas Verona, og det med 90 scorede mål og Marco Verratti som styrende midtbanemand med oplæg til ni mål og et nyt tilnavn som ”Il Gufetto di Manoppello” – Uglen fra Manoppello – på grund af sit skarpe blik for spillet.
Men det blev et helt andet hold, som Matti Lund spillede på i Serie A.
Italiensk revolution i Paris
Ikke nok med at Immobile og Insigne vendte tilbage til deres respektive klubber efter endt lejemål, succestræner Zeman tog også til Roma og teenageren Marco Verratti kom aldrig i spil i den bedste, italienske række.
Både Juventus og Napoli var interesserede i midtbanemanden, der blev vraget blandt de sidste til den italienske EM-trup, men det endte med noget helt andet. For ovre i Paris var PSG under cheftræner Carlo Ancelotti i gang med en større oprustning fra Serie A i form af Zlatan Ibrahimovic, Thiago Silva og Ezequiel Lavezzi, og den kom også til at tælle det store talent fra Pescara, der skiftede for 90 millioner kroner til en vis overraskelse i hans gamle klub.
”Man kunne godt se, at han havde potentialet til noget stort. Det var der ikke nogen tvivl om, men at det skulle gå så hurtigt var overraskende. Man havde måske mere forventet, at der ville være en mellemstation på vejen. Man vidste godt, at han var for stor til at blive i klubben – han havde noget talent, der rakte udover, hvor han var nu - men at det skulle gå fra serie B til Champions League på en sommer, det var alligevel et stort skridt, som jeg også tror, at han selv var lidt overrasket over. Men han har jo gjort det godt, og det er jeg ikke overrasket over, tværtimod,” siger den gamle holdkammerat Matti Lund om en transfer, der druknede lidt i alle de store navne, der også kom til Paris.
Ja, faktisk blev Verratti præsenteret samme eftermiddag som Zlatan Ibrahimovic, så presserummet var fyldt til randen, men de ventede på svenskeren, så den 19-årige italiener gjorde det kort, før Zlatan brugte 45 minutter på podiet og bagefter blev fotograferet foran Eiffeltårnet.
”Jeg var bange i starten, for det kunne have været et kæmpestort spring, men alt gik godt. Jeg var heldig, og nu spiller jeg for en stor klub, og det gør mig virkelig lykkelig,” sagde Verratti selv for nylig til FourFourTwo om de første, svære uger i Paris.
For det var dengang. Siden er det gået forrygende for den unge italiener, der har fundet sig til rette i byernes by med ungdomskæresten Laura og parrets et-årig søn Tommaso, og allerede har forlænget sin aftale med PSG to gange, så den nu først udløber i sommeren 2019. Og ved den seneste forlængelse blev han begavet med følgende ord fra PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi:
”Hele Europa vil have fat på Marco Verratti, og hvert år viser han sin vilje til at være en del af Paris Saint-Germain-projektet på langt sigt. Marco er en af de mest talentfulde spillere i sin generation. Hans tilstedeværelse i truppen viser klubbens vilje til at forberede fremtiden og bygge en af de største klubber i Europa,” lød det på klubbens hjemmeside, hvor Verratti noterede, at ”Paris est magique.”
Det har byen i hvert fald været for ham, for i løbet af to-et-halvt år har han spillet 115 kampe for PSG, heraf 22 i den Champions League der byder på returkampen mod Chelsea på onsdag. Han har scoret to mål, lavet 18 assists og vundet to mesterskaber og Liga Cup’en med PSG, og så blev han sidste år kåret til Årets Unge Spiller i Frankrig og kom for andet år i træk på Årets Hold i Ligue 1.
Vovet spil og gule kort
Det er meget flot af en nu 22-årig spiller, og publikum elsker hans vovede stil, selv om cheftrænere på stribe har set bekymrede ud, når Verratti begynder at drible rundt foran eget felt eller slår en alt for satset aflevering. Men det er åbenbart svært at lade være med.
”Fodbold er underholdning. En smuk berøring er bedre end en fysisk aktion. Men sporten er blevet mere fysisk, mere taktisk og dermed også mindre spektakulær, fordi holdene er bange for at tabe. Det er ærgerligt. Folk kommer på stadion for at se noget spektakulært. Vi er professionelle, og vi har et job, der skal gøres, men fodbolden skal altid være spektakulær,” som Verratti sagde det sidste forår i et interview med L’Equipe.
Det er nu ikke kun det satsede spil, der bekymrer på sidelinjen. Det samme gør antallet af advarsler, der er resultatet, når den blot 165 cm høje og 60 kilo tunge Verratti kaster sig rundt i tacklinger på midtbanen.
Han fik 11 gule kort i 31 kampe i sæsonen med Matti Lund i Pescara, og det er fortsat i Paris, hvor de 115 kampe til sammen har givet hele 36 advarsler men dog kun to udvisninger i kampe, hvor de gule kort faldt for tæt. I Chelsea ville man dog gerne have set det første, direkte røde kort til Verratti i PSG-tiden, da han kastede sig ind med knopperne forrest i en tackling på Eden Hazard i den første 1/8-finale, men italieneren ramte også bolden og slap med gult.
”Marco er en stor spiller, og han er meget vigtig for holdet. Sammen med Thiago Motta giver han [midtbanen] masser af kvalitet. Det er de to, der får holdet til at spille hurtigt eller langsomt. De kontrollerer kampen. Men Marco får tit advarsler. Det skal han arbejde på, men det er altid svært. Jeg snakker med ham hver dag, og han er en intelligent spiller, så han skal nok forstå det,” sagde PSG-anfører Thiago Silva før den første kamp mod Chelsea, mens Matti Lund også godt kan huske tacklingerne for Pescara-holdet.
”Et eller andet sted er det jo hans natur. Det er hans måde at spille på. Han gør nogle gange tingene, som han ser dem. Hvis han kan se sit snit til at få bolden, gør han alt for at få den, og det kan godt blive lidt risikabelt, så han kan godt ryge ind i nogle tacklinger, hvor andre måske ikke ville tackle, men hvor han så siger: ”Okay, jeg kaster mig ud i den her tackling alligevel.” For han tror på, at han kan få bolden, og det gør han jo også i mange tilfælde, men der er så også tilfælde, hvor han ikke får den, og så kan det kaste en advarsel af sig,” siger Pescara-spilleren, der i øvrigt aktuelt er på lån i Perugia og godt på vej tilbage fra en skade med nylige indhop til følge.
Men det var nu ikke advarslerne, som Verratti selv tog fat på, da han blev spurgt om sine styrker og svagheder i interviewet med FourFourTwo.
”Min største styrke er, at jeg ikke har fået noget gratis, så de ting, jeg har opnået, har jeg opnået med viljekraft og med holdånd. I løbet af en kamp tænker jeg vertikalt, så jeg forsøger hele tiden at spille bolden fremad hurtigt og lave assists til mine holdkammerater. En anden ting der fylder meget i mit spil er min ro med bolden. Men jeg har også svagheder.”
”Jeg er ung og ret lille rent fysisk, så jeg arbejder på at bygge flere muskler på, for nogle gange spiller jeg mod folk, der er dobbelt så store, som jeg selv er det. Og så kunne jeg også godt score nogle flere mål,” sagde Verratti, der scorede sit første mål for PSG i efterårets Champions League-gruppespil, og det endda med hovedet da han stod udækket ved bagstolpen i løbet af 3-2 sejren over Barcelona.
Men nu gælder det Chelsea på Stamford Bridge, hvor Verratti ganske givet vil ligge dybt i banen og forsøge at få gang i den boldcirkulation, der har givet ham afleveringsprocenter på niveau med Iniesta, Xavi og Fabregas i denne sæson (91,9 procent helt præcis), og samtidig få lukket af for den blå offensiv.
For PSG håber fortsat på et skelsættende resultat ved at kunne slå Chelsea ud, og selv om 1-1 på hjemmebane ikke var det bedste udgangspunkt, så var det bedre end det, som den unge italiener spåede, da Puma satte ham sammen med Cesc Fabregas i et dobbelt interview før den første kamp og bad dem om at komme med et bud på resultatet.
”Jeg tror, at Chelsea vinder 4-0,” sagde Verratti, mens Fabregas så forbløffet ud.
”Vi italienere er meget overtroiske, så før en kamp foretrækker vi at forudsige en sejr til modstanderen,” forklarede Matti Lunds gamle holdkammerat fra Pescara.