Fransk avis: Champions League-kamp undersøges for matchfixing
Foto: Getty Images
Champions League

Fransk avis: Champions League-kamp undersøges for matchfixing

Det franske medie L’Equipe skriver, at franske myndigheder er i gang med at undersøge, om kampen mellem Paris Saint-Germain og Røde Stjerne var udsat for matchfixing.

Paris Saint-Germain kørte henover Røde Stjerne i den seneste Champions League-runde, da serberne blev sendt hjem med et nederlag på 1-6. Især Neymar var i spillehumør i opgøret, hvor han scorede hattrick.

Men den franske storklub kan have fået lettere spil, end de burde. Franske L’Equipe skriver nemlig, at myndighederne i landet har igangsæt en undersøgelse for at finde ud af, om opgøret var ramt af matchfixing.

Det skulle angiveligt være en klubleder fra Røde Stjerne, der mistænkes for at have lagt fem millioner euro (svarende til 37,5 millioner kroner) på, at hans serbiske klub skulle tabe med fem mål. Og det skete lige præcis.

L’Equipe meddeler videre, at anklageren i Frankrig blev gjort opmærksom på den mulige sag om matchfixing et par dage før Champions League-opgøret.