Video : Tipsbladet
Champions League

Griezmann: Ville ikke spille andenviolin efter Messi i Barcelona

Antoine Griezmann indrømmer, at han ikke var tiltrukket af idéen om at spille i skyggen af Lionel Messi.

Atlético Madrids Antoine Griezmann blev i sommer jagtet af FC Barcelona, men franskmanden endte med at blive i den spanske hovedstad.

- At være nummer to efter Messi kan have påvirket min beslutning. Det var svært at afvise Barcelonas tilbud, det var faktisk virkelig svært. De gjorde det klart, at de ønskede mig. De ringede og sendte beskeder. Der var pres på, siger Griezmann til Canal Plus.

I sidste ende var der dog for meget, der talte for at blive, forklarer angriberen.

- Jeg tænkte også mine holdkammerater, min familie og klubben, hvor jeg allerede er en vigtig spiller, og som har lovet at bygge holdet op omkring mig. Atleti viste, at de ønskede mig. De fortalte mig, hvor vigtig jeg er.

- Lønforhøjelsen og måden, som spillerne og trænerne talte til mig på, og forklarede alting. Alt blev gjort for at overtale mig til at blive, og jeg talte med min kone om det om natten. Men jeg traf den rigtige beslutning.