Pep Guardiola forventer avancement i Champions League, men tør endnu ikke afskrive Basel helt.

Manchester City bragede ud af starthullerne tirsdag aften i Champions Leagues ottendedelsfinaler, da de tævede schweiziske Basel med 4-0 på udebane.

Resultatet er et fantastisk udgangspunkt inden returopgøret på Etihad den 7. marts, men selvom Manchester City nu allerede har en fod i kvartfinalen, tør manager Pep Guardiola ikke afskrive englændernes schweiziske modstandere helt endnu:

- Vi er der næsten. Jeg siger ikke, at arbejdet er gjort færdigt, men vi leverede et fantastisk resultat. Vi forsvarede de lange bolde flot og var kyniske foran mål. Min erfaring i Champions League siger mig dog, at ottendedelsfinalerne først er afgjort efter den anden kamp, fortæller spanieren til Citys hjemmeside. 

Guardiola kunne desuden glæde sig over, at både Vincent Kompany og Fabian Delph vendte tilbage fra skader. Efter kampen fortalte han yderligere, at også Gabriel Jesus er på vej tilbage på holdet.

Manchester City spiller næste kamp på mandag mod Wigan i FA Cup'en.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED