Heynckes udpeger psyken som vigtigste faktor mod Real Madrid
Foto: Getty Images
Champions League

Heynckes udpeger psyken som vigtigste faktor mod Real Madrid

Real Madrid kommer mere udhvilede til kampen mod Bayern, men det kommer ikke til at betyde noget, lyder det fra Bayern-træner Jupp Heynckes.

Onsdag i den kommende uge støder Bayern München og Real Madrid sammen i Champions League. I den forbindelse har Real Madrid kunne hvile deres spillere i denne weekend, da klubben ikke spiller kampe i La Liga.

Bayern Münchens træner Jupp Heynckes fortæller i den sammenhæng, at det ikke kommer til at betyde noget. Det sagde han ved et pressemøde.

- Man ved aldrig, hvad der kommer til at blive vigtigt. Der er mange dage til kampen, og spillerne er indstillet på at komme sig før onsdag. Det vigtigste nu bliver det psykologiske. Det er vitalt, at alle er fokuserede på Madrid-kampen. Vi er nødt til at tænke udelukkende på den, siger Heynckes.

Desuden fortæller han, at holdets trods alt er vant til at spille hver tredje dag, og at spillerne derfor skal sørge for at være klar og have lysten til at spille, forklarer Bayern-træneren yderligere.

Bayern spillede selv lørdag, hvor det blev til en 3-0-sejr på udebane over Hannover, hvor Thomas Müller, Robert Lewandowski og Sebastian Rudy stod for scoringerne.

Kampen mellem Bayern München og Real Madrid spilles onsdag aften klokken 20.45, og den sendes direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.