• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Mads Aagurd

Højbjerg om engelsk dominans: Et stort kvalitetsstempel af ligaen

Foto: Getty Images

Southampton-kaptajnen mener, at det er fortjent, at engelske klubber dominerer i Europa.

Af Mads Aagurd

De engelske hold har førhen haft det svært i de europæiske turneringer, men den kritik, der tidligere har været, er i denne sæson forstummet med rene engelske finaler i både Europa League og Champions League. Det imponerer også Pierre-Emile Højbjerg.

- Jeg synes, det er flot og fortjent. Det er et stort kvalitetsstempel af ligaen, siger den danske Southampton-anfører til B.T.

- Det har altid været på tale, at engelske hold har haft det svært ude i Europa på grund af det hjemlige program. Men det viser bare, at trænere og spillere et eller andet sted har haft den rigtige dosering og gjort det rigtige. Jeg er meget imponeret, fortsætter han.

Kritikken mod de engelske klubber har da heller ikke været ubegrundet. Siden 1983/84, hvor Tottenham vandt UEFA Cuppen, mens Liverpool sejrede i Europa Cuppen, som er det nuværende Champions League, har Premier League-holdene kun vundet syv trofæer.

Syv bliver uden tvivl til ni, men spørgsmålet er, om det skal være Chelsea eller Arsenal, der skal løfte Europa League-trofæet, og om det bliver Liverpool eller Tottenham som sejrherre i den største klubturnering i verden.

Superliga

Mere Superliga

Fokus