Video : Tipsbladet
Champions League

Imponeret Mæhle spurgte Ronaldo: Er du 36?

Joakim Mæhle spillede overfor sit store idol onsdag aften.

Joakim Mæhles store idol er Cristiano Ronaldo, så derfor var det utvivlsomt en stor oplevelse for danskeren at spille mod netop Ronaldo i onsdagens Champions League-kamp. 

Mæhle og Atalanta endte dog som taber af opgøret trods en 2-0-føring i pausen. Atalanta-spillerne blev dog blæst bagover i anden halvleg, og det var også fuldt fortjent, at Cristiano Ronaldo steg højest til vejrs og headede 3-2-målet ind, som også blev kampens resultat. 

Målet gjorde indtryk på Joakim Mæhle, fortalte danskeren til TV3+ efter kampen.

- Jeg spurgte ikke efter den, men jeg fik lige rost ham for målet og spurgt, om det var rigtigt, at han nu var 36. Det blinkede han og sagde, at han var, fortæller Mæhle med et kækt smil. 

Ikke desto mindre var danskeren skuffet over ikke at få noget med hjem fra England, efter en 2-0-føring. 

Han spillede hele kampen på venstre wingback, som er positionen, han også spiller for landsholdet.