Video : Tipsbladet
Champions League

Juve-stjerne: Napoli er vores største titel-konkurrent

Leonardo Bonucci roser Inter efter Juventus’ smalle sejr fredag, men anser Napoli for den største trussel til det italienske mesterskab.

Juventus fortsatte fredag aften kursen mod det italienske mesterskab, da Inter blev besejret 1-0 på et mål af Mario Mandzukic i anden halvleg.

Forsvarsstjernen Leonardo Bonucci, der vendte tilbage til Juventus i sommers efter en skuffende sæson i AC Milan, erkender, at Torino-klubben havde marginalerne på sin side i topkampen.

- Vi vidste, at Inter havde fremragende individualister, der samlet kan give dig problemer. Så det var en kamp, hvor vi måtte grave dybt og risikere noget for at score, og vi var heldige i nogle situationer, siger Bonucci ifølge Football Italia.

Selvom Inter gav Bonucci og co. problemer, er det Napoli, der er den største trussel for Juventus i jagten på endnu en Scudetto.

- Vi gav et vigtigt skub til Inter i mesterskabskampen, men Napoli er uden tvivl det hold, der kan give os de fleste problemer, lyder det fra Leonardo Bonucci.

Juventus har vundet 14 ud af 15 kampe i Serie A og har 43 point. Det er 11 flere end Napoli på andenpladsen, der dog har en kamp til gode mod Frosinone lørdag.