Video : Tipsbladet
Champions League

Juventus-boss freder Allegri efter skuffende exit

På trods af det utroligt skuffende exit fra Champions League efter nederlaget til Ajax, har Juventus-præsiden Andrea Agnelli stadig tillid til træner Massimiliano Allegri

Juventus er godt på vej til at vinde sit ottende italienske mesterskab i træk, så der er godt styr på titelkampen på de hjemlige breddegrader. Derfor hedder det store mål i storklubben da også Champions League, men heller ikke i år skulle lykkes det for Juventus at vinde trofæet med de store ører.

Tirsdag aften blev det til et skuffende exit mod hollandske Ajax efter et nederlag på 1-2 på hjemmebane, hvilket betyder exit allerede i kvartfinalen. Men selvom det igen i år ikke lykkes at få succes i Champions League, skal Juventus-træner Massimiliano Allegri ikke frygte for sit job. Det fortalte klubpræsident Andrea Agnellig til Sky Sports Italia efter kampen.

- Vi har sagt siden sommer, at Champions League er et mål, og at det vil være det hver år. Det var en ung startopstilling i aften (i går, red.), så den kan vokse med Allegri på bænken. Vi vil sætte os sammen efter sæsonen og snakke om kontrakten, fortæller den magtfulde Juventus-præsident, der også fandt lejlighed til at rose gårsdagens banemænd fra Ajax.

- De fortjente at gå videre, ikke bare over denne ene kamp, men set over begge opgør. Det er en turnering, hvor en god halv time kan gøre forskellen på et trofæ og et exit, lød det fra Agnelli.

Nu kan Juventus i stedet fokusere på at køre det italienske mesterskab hjem. De fører i øjeblikket Serie A med 17 point ned til Napoli på andenpladsen.