Joao Cancelo har gennemgået en succesfuld knæoperation, og han er nu ude resten af året. Den portugisiske landsholdsback blev skadet i Champions League-kampen mod Young Boys onsdag.
Skaden var ikke så alvorlig, som det først var antaget, men venstrebacken slap relativt billigt og valgte at få foretaget en mindre operation i menisken, som betyder, at han er tilbage midt i januar.
Massimiliano Allegri fortalte allerede fredag, at Juventus forventer, at backen er tilbage efter julepausen, men det er tvivlsomt, om han når at optræde i Coppa Italia-kampen mod Bologna den 12. januar.
Cancelo har spillet fremragende for de italienske mestre, siden han skiftede fra Valencia i sommer.