Video : Tipsbladet
Champions League

Juventus slår rekord for billetindtægter og aktien eksploderer

Juventus har tilsyneladende medvind på stort set alle fronter lige for tiden.

Juventus havde stor succes på banen tirsdag aften, hvor de slog Atletico Madrid ud af Champions League, da de vandt samlet 3-2 efter en flot 3-0-sejr med et hattrick fra Cristiano Ronaldo undervejs.

Det var dog ikke kun indenfor kridtstregerne, at der var plusser i forbindelse med kampen. Juventus slog også deres egen rekord for indtægter billetsalg, da klubben kunne lægge 41 millioner kroner i kassen i forbindelse med kampen.

Det oplyser Juventus selv via klubbens twitter-konto.

Den tidligere rekord var på omkring 37 millioner kroner, som blev sat i kampen mod Manchester United i Champions League-gruppespillet tidligere på sæsonen. Den nye rekord blev desuden hjulpet på vej af, at klubbens mest hardcore fans på syd-tribunen havde droppet deres boykot i kampen mod for høje billetpriser.

Endelig var der også stor succes på den italienske børs, da Juventus-aktien steg imponerende 24 procent, da markedet åbnede igen efter tirsdagens sejr. 

Juventus er dermed klar til kvartfinalen i Champions League, hvor man senest har set storklubber som PSG og Real Madrid forlade turneringen.