Video : Tipsbladet
Champions League

Juventus tager sen sejr over Sporting

Vi skulle hen til de døende minutter før Mario Mandzukic kunne afgøre kampen mellem Juventur og Sporting til italienernes fordel

Den anden kamp i gruppen stod mellem nummer to og tre, portugisiske Sporting og den italienske storklub Juventus, der begge havde 3 point inden kampen. 
Først halvleg bød på to mål. Først scorede Alex Sandro et uheldigt selvmål, der bragte Sporting foran, da bolden rammer hans ben og triller i mål.

Juventus svarede dog igen ved Miralem Pjanic, da han flot sender et frispark over muren og direkte i mål. 1-1, hvilket var en stilling der skulle holde helt til pausen.

Anden halvleg bød ikke på de helt store chancer til hverken Juventus eller de portugisiske gæster. Vi skulle helt frem til slutningen af kampen før der blev scoret igen, og det var Juventus der bragte sig på 2-1. Det var den kroatiske angriber Mario Mandzukic, der headede bolden i mål for italienerne, der dermed sikrede sig tre vigtige point.

Resultaterne i aften betyder, FC Barcelona stadighar førstepladsen i gruppen med, Olympiakos stadig sidstepladsen, mens Juventus på andenpladsen har lagt en lille distance på tre point til Sporting på tredjepladsen. Juventus har fem point op til FC Barcelona.