Video : Tipsbladet
Champions League

Juventus-træner: Barcelona har stadig samme svagheder

Det kræver ikke den perfekte kamp for Juventus at spille sig videre i Champions League. Så længe de går videre, er træneren tilfreds.

Juventus står med et godt udgangspunkt for at spille sig videre til Champions League-semifinalen. I første opgør mod FC Barcelona vandt det italienske hjemmehold med hele 3-0 på scoringer af Paulo Dybala, der kom på tavlen to gange, og Giogio Cheillini. I aften venter returopgøret.

Juventus' træner Massimiliano Allegri tror, at de kan spille på nogenlunde samme måde, som de gjorde i første opgør. Det kræver ifølge ham ikke en perfekt kamp.

- Den perfekte kamp? Så længe vi ender blandt de sidste fire, er det det, der betyder noget. Der vil komme tidspunkter i kampen, hvor vi skal stå dybt og forsvare, men vi ved også, at der ikke er meget, der har ændret sig siden sidste uge: Barcelona vil stadig have de samme svagheder, som vi kan udnytte, og de samme styrker i angrebet, som vi skal undværge, siger Massimiliano Allegri til klubbens hjemmeside.

Går Juventus videre i Champions League fortsætter de en stærk sæson. I den hjemlige Serie A ligger de nummer et med otte point ned til AS Roma.

Aftenens kamp mellem Barcelona og Juventus har kampstart klokken 20.45.