Karim Benzema er ude af Champions League-semifinale
Champions League

Karim Benzema er ude af Champions League-semifinale

Real Madrid må undvære både Karim Benzema og Luka Modric i tirsdagens Champions League-semifinale mod Juventus.

Når Real Madrid tirsdag aften fortsætter titelforsvaret i Champions League i den første af to semifinalekampe mod Juventus bliver det uden angriberen Karim Benzema. 
Franskmanden har siddet ude i de seneste uger på grund af en knæskade, men selv om han er tilbage i træning, har manager Carlo Ancelotti valgt ikke af udtage ham til tirsdagens opgør i Italien. 
 
Den italienske manager har i følge den spanske avis Marca vurderet, at det er for tidligt at sende Benzema i kamp og angriberen skal derfor bruge de kommende dage på at  skærpe formen til sæsonafslutningen i Spanien og returkampen mod Juventus i næste uge.
 
Til gengæld er Gareth Bale tilbage for Real Madrid. Waliseren var allerede lørdag tilbage i kamp efter sin skade og lagde op til det sidste af Cristiano Ronaldos tre mål ude mod Sevilla lørdag aften, da det blev til de sidste 25 minutter i kamp. 
 
Ancelotti har også valgt at se bort fra Sami Khedira, mens kroaten Luka Modric også er ude med en skade, der holder ham ude. 
 
Kampen mellem Juventus og Real Madrig bliver sat i gang tirsdag klokken 20.45.
 
Husk, at du kan følge den fede liveupdate til kampen på tipsbladet.dk, hvor Bo Kampmann Walther igen er tilbage ved tasterne og kampen igennem beriger med sine taktiske betragtninger og bramfrie bemærkninger.