Video : Tipsbladet
Champions League

FA Cuppen er ikke nok for Premier League-tophold

Det er ikke tilstrækkeligt for Liverpool bare at vinde FA Cuppen, siger Jürgen Klopp.

Der synes næsten at hvile en forbandelse over Liverpool. I 29 år har klubben ikke vundet Premier League, og da det endelig så ud til at ske i 2014, gled Steven Gerrard midt på banen, som var starten på nedturen, der gjorde, at Manchester City i stedet vandt mesterskabet.

Nu ligger Liverpool igen i en favorabel position til at kunne vinde mesterskabet. Liverpool har været i storform og toppen Premier League fire point foran Manchester City.

Samtidig er Liverpool også med i FA Cuppen, hvor de mandag møder Wolverhampton. Men det er ikke nok med succes i FA Cuppen. Også i Premier League skal der præsteres.

- Hvis vi vinder FA Cuppen, vil folk sige, at vi ikke har vundet Premier League i mange år. Vi kan ikke ændre på, hvad andre folk tænker.

- Vi skal gøre vores bedste i hver eneste kamp, og det har vi gjort. Det vil vi prøve at gøre igen og igen, og så må vi se, hvad der sker, siger Jürgen Klopp ifølge goal.com.

Liverpool er ikke kommet forbi fjerde runde i FA Cuppen, siden Jürgen Klopp overtog managersædet.