Klopp har identificeret Real Madrids svaghed
Foto: Getty Images
Champions League

Klopp har identificeret Real Madrids svaghed

Når Liverpool skal spille mod Real Madrid i Champions League-finalen, så har Jürgen Klopp fundet en lille opskrift på, hvordan de kan drille spanierne.

Lørdag aften står verden stille for de fleste fodboldinteresserede, når Liverpool og Real Madrid går på banen i denne sæsons Champions League-finale. Her er Real Madrid bookmakernes favorit, men Liverpool-manager Klopp holder fast i, at den engelske klub har en god chance.

Det fortæller han i et interview med The Mirror foretaget af den tidligere Liverpool-angriber Robbie Fowler.

Som en del af sin forberedelse til kampen har Jürgen Klopp sat sig for at finde svaghederne ved Real Madrid-holdet, og her bliver venstrebacken Marcelo udpeget som et område, hvor Liverpool kan slå til.

- Marcelo er en spiller, der angriber meget, men han forsvarer ikke. Fodbold er dog ikke sådan, at hvis Marcelo deltager i et angreb i højresiden, så er der plads til Salah, fordi så møder vores spiller bare Sergio Ramos, lyder det fra Klopp.

Den tyske manager har desuden masser af ros til Real Madrid, der har slået hold som Juventus og Bayern München ud på deres vej til deres tredje finale i turneringen i træk. 

- De skulle bruge fire chancer på at score to mod Bayern, og de skulle bruge otte på at lave ét. Alle siger, at Real Madrid har været heldige, men det er deres tredje finale i træk, og det er den fjerde på fem år. Vi vil gøre alt, hvad vi kan i finalen, som bliver afgjort på de afgørende øjeblikke, når chancerne opstår, slår Klopp fast.

Finalen mellem Real Madrid og Liverpool spilles lørdag aften klokken 20.45, og den sendes direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.