• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League clbold.dk

Klublegende er klar til at træne Barcelona: Jeg vil hente Neymar

Foto: Getty Images

Xavi ser det kun som et spørgsmål om tid, før han står i spidsen for sit tidligere hold.

Af clbold.dk

Otte flueben står der ud for det spanske mesterskab og fire i Champions League-feltet. Dertil kommer tre pokaltitler.

Alt sammen vundet med FC Barcelona.

Xavi Hernandez er utvivlsomt en legende i den catalanske storklub, som han forlod i 2015.

Herefter rejste spanieren til Qatar for at spille for Al Sadd, som han nu fungerer som træner for. Men måske ikke så meget længere. Det trækker nemlig op til en retur til Camp Nou, hvor han tilbragte 17 år på førsteholdet.

Xavi har nemlig for nylig fortalt La Vanguardia, at han er mere end klar på at komme tilbage. Det skriver spanske Marca.

- Jeg er helt sikker på, at jeg gerne vil tilbage til Barcelona, jeg er meget spændt, lyder det fra den tidligere verdensmester.

Xavi har siden stoppet som aktiv spiller i 2019 arbejdet som træner i sin mellemøstlige klub. Det har givet ham værdifuld erfaring og mere mod på trænergerningen.
FC Barcelona kontaktede faktisk klubbens stolte søn i januar, da man havde fyret Ernesto Valverde, men Xavi takkede i første omgang nej. Han skulle lige have lidt mere tid.

- Jeg gjorde dem det klart, at jeg ser mig selv starte et projekt fra bunden, hvor alle beslutninger træffes af mig, siger han.

Vil hente Neymar
En anden legende i FC Barcelona, Johan Cruyff, har engang udtalt, at han var sikker på, at Xavi en dag ville blive træner i klubben.

De to har da også snakket om emnet sammen:

- Han (Cruyff, red.) fortalte mig, at de ville komme og lede efter mig, og han gav mig nogle råd. Hvis fodbold er en religion, er han deres gud, siger Xavi om den hollandske mestertræner.

Xavi har allerede et par solidariske ideer om, hvordan han vil drive FC Barcelona, hvis han bliver træner der en dag.

- Jeg vil gerne være på bølgelængde med alle. Der må ikke være nogen i omklædningsrummet, der er negative, det er gift, forklarer han.

Den sympatiske spanier roser i samme vending det nuværende Barcelona-hold, som han kalder ‘ekstraordinær’. Der mangler bare lige lidt.

- Barcelona har allerede en spillestil, der foregår i midten af parken. Men de mangler kanter, som Bayern har, siger han og peger på en spiller, han kunne forestille sig at signe:

- Jeg vil hente en som Neymar. Jeg ved ikke, om han ville fungere uden for banen, men fodboldmæssigt er der ingen tvivl om, at han ville være en spektakulær transfer, mener Xavi om sin tidligere holdkammerat.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Esbjerg fB - AaB

Det kan meget vel komme til at handle om nerver, tålmodighed og endnu flere nerver, når Esbjerg fB hjemme møder AaB. Hvem vinder?

Optakt: AGF - Randers FC

Superligaen er endelig på programmet igen, og ingen kampe har vi ventet længere på end denne. Den bliver afgørende for top 6.