Video : Tipsbladet
Champions League

Liverpool-back: Vidste vi ville tabe på et tidspunkt

Trent Alexander-Arnold mener, at man skal kigge på Manchester City for at komme videre.

Sidste sæson fik Manchester City sit første nederlag i Premier League til Liverpool den 14. januar, men de slingrede ikke og vandt overlegent ligaen med bare to nederlag og fire uafgjorte.

For tre dage siden fik Liverpool sit første nederlag i sæsonen til netop Manchester City på 2-1, så der nu er en afstand på fire point mellem de to klubber.

Derfor skal Liverpool slå tilbage i næste uge mod Brighton, så de kan holde Manchester City på afstand.

- Alle nederlag gør ondt. Men at tabe til City er virkelig hårdt, for vi har været ubesejret så længe. Men vi vidste godt, at vi på et tidspunkt ville tabe en kamp, for sådan er fodbold, siger Trent Alexander-Arnold ifølge goal.com.

- Men City tabte deres ubesejrede stime på Anfield i sidste sæson på samme tidspunkt, og de svarede tilbage med endnu en lang ubesejret stime. Det er det, tophold gør, og det er det, vi skal gøre nu.

Liverpool har i de første 21 kampe vundet 17, spillet tre uafgjorte og tabt en enkelt.