Video : Tipsbladet
Champions League

Lovren: Jeg er bedre end Ramos

Liverpools Dejan Lovren mener, at han er en bedre forsvarsspiller end Sergio Ramos.

Sergio Ramos er blevet kåret som den bedste forsvarsspiller i verden, men stod det til Liverpools Dejan Lovren, havde kåringen set anderledes ud.

- Hvis du ser på Ramos, så laver han mange flere fejl end mig, men når det er ved 5-1, så ser ingen det. Når jeg laver en fejl, så er det 1-0, siger Lovren ifølge SPORT i et interview med Copa90.

Faktisk mener den kroatiske stopper, at Ramos’ makker i Real Madrid-forsvaret, Raphael Varane, er en dygtigere forsvarsspiller end den spanske landsholdsanfører.

- Varane har vundet Champions League og VM, jeg synes, at han skulle være kåret som den bedste forsvarsspiller i verden, men de valgte Ramos, fortsætter kroaten.

I Champions League-finalen var Lovren en del af det Liverpool-mandskab, som måtte se sig besejret af Real Madrid, ligesom han også var med for det kroatiske landshold i VM-finalen. Varane kunne trække sig sejrrigt ud af begge finaler.