Video : Tipsbladet
Champions League

Lykkelig Pochettino: Vi klarede en umulig mission

Alt flaskede sig for Tottenham, der med kniven for struben formåede at spille sig videre til 1/8-finalerne efter uafgjort mod FC Barcelona

Heldet var i den grad på Tottenhams side, da der tirsdag aften blev fløjtet op for sidste runde af gruppespilleti Champions League. Her var London-klubben tvunget til at matche resultatet fra Inters kamp mod PSV, hvis de skulle videre fra Gruppe B. Dette selvom de selv stod over for en markant større mundfuld, nemlig mægtige FC Barcelona på Camp Nou.

Men Tottenham formåede at klare 1-1 på den svære udebane, og da Inter noget overraskende kun fik samme resultat hjemme mod PSV, blev det Christian Eriksen og co. der tog billetten blandt de sidste 16 i årets Champions League.

Derfor var det da også en lettet og lykkelig Tottenham-træner Mauricio Pochettino, der ifølge Sky Sports udtalte sig efter kampen. Her glædede han sig også over, at klubben nu med al sandsynlighed alligevel får mulighed for at spille Champions League på sit omdiskuterede kommende stadion.

- Det var en umulig mission - men her er vi. Vi er klar til det næste skridt. Det er en kæmpe præstation af klubben. Vi er så glade for vores fans. Det er et kæmpe boost for klubben, og at have chancen for at spille den næste runde på vores nye stadion er en kæmpe motivation for os. 

Men Pochettino hviler ikke for meget i sejren. Hans tanker er allerede ved weekendes kamp i Premier League mod Burnley.

- Jeg er afslappet for rolig. Jeg tænker ikke så meget over personlige præstationer eller mål. Selvfølgelig er det vigtigt for klub og spillere, men for mig handler det kun om sejren. Vi vil nyde det her lidt, men vi vi hurtigt begynde at forberede os på vores næste kamp.