Video : Tipsbladet
Champions League

Manchester City videre fra gruppespillet efter målrigt opgør mod Napoli

Der var underholdning for alle pengene, da Manchester City besejrede Napoli.

Manchester City kunne med en sejr over Napoli på udebane sikre sig videre avancement i Champions League, og det lykkedes for Pep Guardiolas mandskab. 

Førerholdet fra Premier League startede ellers med at blive presset af Napoli, der topper Serie A, og italienerne bragte sig også foran efter hurtigt kombinationsspil mellem Dries Mertens og Lonrenzo Insigne, hvor sidstnævnte passerede Ederson. 

Inden pausen fik Manchester City dog udlignet, da Nicolas Otamendi headede et indlæg fra Ilkay Gündogan ind bag Pepe Reina. Blot få minutter inde i anden halvleg var det igen en Manchester City-stopper, der var på spil i Napolis felt. Denne gang var det John Stones, som headede et indlæg fra Leroy Sané i kassen. 

Napoli fik dog bragt balance i regnskabet efter 62 minutter, da Jorginho sikkert eksekverede det straffespark, som Raul Albiol havde fremtvunget. Men glæden varede kort hos italierne, for syv minutter scorede Sergio Agüero sit mål nummer 178 for Manchester City, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i klubbens historie. 

Efter 2-3-målet overtog Manchester City styringen over kampen, og i overtiden fik Raheem Sterling øget til 2-4. Ien hæsblæsende kamp i Napoli fik englænderne tre velfortjente point, og de nu er videre fra gruppespillet. 

Det ser derimod sort ud for Napoli, da Shakhtar Donetsk samtidig vandt 3-1 over Feyenoord, hvor Nicolai Jørgensen ellers gjorde det til 0-1 i kampens indledning. Ukrainerne har ni point på andenpladsen, mens Napoli har tre point og Feyenoord ligger sidst med nul point.