Mané tror på Champions League-triumf
Foto: Getty Images
Champions League

Mané tror på Champions League-triumf

Liverpoolspilleren har gode minder fra turneringen.

Sadio Mané har udover skuffelsen mod Real Madrid kun gode minder fra Champions League-turneringen i sidste sæson. Det var senegaleserens første gang i den bedste europæiske turnering, og derfor tænker han også tilbage på sidste sæson med et smil på læben.

- Sidste sæson var første gang, jeg spillede Champions Lauge, og vi skabte nogle minder, som jeg aldrig vil glemme. Vi spillede mod kæmpestore hold og fik nogle fantastiske resultater. Vi prøvede alt, hvad vi kunne, på at vinde finalen, men det gjorde vi desværre ikke. Sådan er fodbold, siger Mané til Goal.

Liverpoolangriberen har dog ikke tabt modet. Tværtimod tror han på, at Merseysideklubben kan gå hele vejen i år.

- Nu har vi lagt skuffelsen bag os og gør vores bedste for at nå finalen igen. Og hvorfor ikke vinde den?

Liverpool fører Gruppe C med seks point - det samme antal som Napoli på andenpladsen. Næste kamp for Premier League-klubben bliver ude mod PSG den 28. november.