Video : Tipsbladet
Champions League

Marcos Alonso: Jeg kunne have skiftet til Barca

Chelsea-spilleren havde angiveligt et tilbud fra Barcelona sidste forår, men valgte at skifte til Chelsea i stedet.

Marcos Alonso har imponeret indtil videre i sin første sæson i Chelsea. Den 26-årige back skiftede i sommer fra Fiorentina for omkring 200 millioner kroner. Men faktisk kunne han være endt i Barcelona i stedet for Chelsea.

- Der var vist nogle samtaler med Barcelona, men sandheden er, at på det tidspunkt var det ikke min plan at forlade Fiorentina, siger han til IbTimes.

- Det var først da interessen fra Chelsea kom om sommeren, at jeg overvejede at skifte klub. 

Alonso har tidligere spillet for Bolton og Sunderland i England, hvilket kan være en del af forklaringen om, hvordan han kan præstere på så højt niveau allerede i første sæson.