• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Kenneth Jensen

Jagter overraskelsen: Mike Jensen og Rosenborg blæser til angreb mod Celtic

Den danske midtbanespiller skal sammen med Rosenborg-holdet forsøge at vende 1-3 til en samlet sejr. Svært, men ikke umuligt.

Af Kenneth Jensen

De kom foran i Glasgow og øjnene en stor overraskelse, men Rosenborg måtte alligevel tage fra Skotlands hovedstad med et nederlag på 1-3 mod Celtic.

Nu venter så en returkamp på Lerkendal i Trondheim, hvor den norske danskerklub har hjemme, og her ved Rosenborg godt, at der ikke er plads til at nøle, hvis det skal ende med en samlet norsk sejr.

De norske mestre kommer ikke blæsende med alle mand fra start, men danske Mike Jensen, der er kaptajn for Rosenborg, fortæller, at man har i sinde at angribe kampen og ryste det skotske hold.

- Det her er vores hjemmebane, og vi skal angribere mere. Vi så i Glasgow, at vi kan gøre det svært for dem, og at vi kan score mål. Vi tro rpå, at vi kan score mål i morgen, siger den tidligere Brøndby-spiller ifølge aftenposten.no på et pressemøde og forklarer:

- Du kan forvente at se et mere offensivt Rosenborg-hold. Vi skal vinde kampen med to mål, og vi kan ikke spille, som vi gjorde der (Glasgow, red.). Men vi skal også være forsigtige. Vi kommer ikke til at sende 10 mand i angrebet de første fem minutter.

Sidste år overraskede Rosenborg også på vejen mod Europa League-gruppespillet, da klubben sendte Ajax ud af kvalifikationen. Ajax havde ellers været i finalen bare et par måneder forinden.

Så det kan lade sig gøre.

- Vores chancer er små, men vi kommer til at gå efter det. Vi har set større overraskelser i fodbold, end at vi på hjemmebane slår Celtic, siger Mike Jensen.

Der er kampstart klokken 20.45 i Norge onsdag. Også de danske mestre er i aktion onsdag, når FCM møder Astana. Det opgør er klokken 19.00 i Herning.

Superliga

Optakt: AaB - OB
Optakt: AaB - OB

Begge mandskaber kommer med storsejre i bagagen - hvem trækker det længste strå i Aalborg?

Mere Superliga

Fokus