Alvaro Morata har for alvor fået gang i karrieren efter sit skifte fra Real Madrid til Juventus. Flere vigtige mål er det blivet til for den 22-årige spanier, men onsdag scorede han sæsonens måske mest afgørende. På sin gamle hjemmebane sendte Morata nemlig Real Madrid ud af Champions League, da Juventus med 1-1 sikrede adgang til finalen i Berlin.
Alvaro Morata glæder sig over sin afgørende scoring, men er ikke uden sympati for sine tidligere holdkammerater. Han takker især de spanske fans for loyalitet og støtte, mens han dog glæder sig til at stå overfor FC Barcelona i Champions League-finalen:
- Det er en rigtig stor bedrift fra os, men vi må ikke stoppe her. Vi er nødt til at skrive historie i Berlin, siger Alvaro Morata til AS og fortsætter:
- Mit mål var vigtigt, men jeg har det lidt blandet omkring det at score mod Real Madrid. Jeg vil gerne takke fansene for, at de altid har behandlet mig godt. Hvis jeg nu bare kunne have scoret mod et andet hold, men sådan er det, og det er livet nogle gange. Det kommer til at blive helt anderledes, når vi møder FC Barcelona. De har et god hold, men det har vi også, vurderer Morata
Champions League-finalen spilles den 6. juni i hjertet af den tyske hovedstad. Juventus sikrede sig adgang med 3-2 samlet over Real Madrid, mens FC Barcelona spillede sig til Berlin med samlet 5-3 over det tyske storhold og mestre FC Bayern München.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.