Champions League

Mourinho glæder sig til Tottenham

Real Madrid-træneren ser fem til kvartfinalerne og et gensyn med London.

Da der fredag blev trukket lod til kvartfinalerne i Champions League, blev Real Madrid hevet op af bowlen sammen med engelske Tottenham. Det glæder Mourinho, der har et godt kendskab til engelsk fodbold efter sin tid i spidsen for Tottenhams naboklub fra Chelsea.

- Jeg er meget glad for at skulle spille mod Tottenham, og samtidig at skulle tilbage til London og spille på et engelsk stadion, lød det fra træneren på et pressemøde.

Spanierne er for første gang i syv år videre til kvartfinalerne i den mest fornemme klubturnering, men selv om Real Madrid er udnævnt til favoritter, forventer Mourinho ikke, at englænderne bliver en formsag.

- Jeg er ikke glad, fordi kampen bliver let, men fordi jeg skal tilbage til London. På den anden side ville det ikke have gjort nogen forskel om vi skulle møde Tottenham eller Shaktar Donetsk.

Sidst det lykkedes for Real Madrid at vinde Champions League var tilbage i 2002, da man besejrede tyske Leverkusen i finalen med 2-1.