Napoli forsøger igen at hente Lobotka
Foto: Getty Images
Serie A

Napoli forsøger igen at hente Lobotka

Italienerne er fortsat interesseret i at hente den tidligere FCN-spiller i Celta Vigo.

Stanislav Lobotka skiftede i sommeren 2017 til Celta Vigo, hvor han har haft stort succes. Så stor at nogle af Europas største klubber vil hente den 24-årige slovak. Napoli ville hente midtbanespillere i sommer, men det lykkedes ikke, og derfor vil de nu prøve igen.

Det er det anerkendte italienske medie La Gazzetta dello Sport, der skriver, at den italienske storklub ikke har opgivet at hente den slovakiske landsholdsspiller.

I sommer var det tæt på en aftale, men i sidste ende blev den tidligere FC Nordsjælland-spiller i Celta, hvor han lige nu er holdkammerat med Pione Sisto, Mathias Jensen, Andrew Hjulsager og Emre Mor.

Prisskiltet lyder på 30 millioner euro, men ifølge det franske medie Le 10 Sport kan Napoli se frem til konkurrence fra Premier League-klubberne Everton og Watford, ligesom Paris Saint-Germain skulle være blandt de interesserede