Video : Tipsbladet
Champions League

Neymar med to frisparksperler i PSG-legestue

Neymar scorede hattrick, da Paris Saint-Germain storsejrede 6-1 over Røde Stjerne i Champions League.

PSG skulle onsdag tilbage på sporet i Champions League-gruppespillet efter nederlaget til Liverpool i første spillerunde, da Røde Stjerne lagde vejen forbi den franske hovedstad.

Og tilbage på sporet, det kom storholdet.

Fra starten af kampen stod det klart, at opgøret ville blive spil til ét mål, da PSG tog teten og sendte det ene angreb efter det andet af sted mod gæsternes mål.

Føringen kom efter 19 minutter, da Neymar scorede på et smukt, følt frispark. To minutter senere var den brasilianske superstjerne på færde igen, da han spillede ét-to med Mbappé og let scorede til 2-0 tæt under mål.

Efter en lille time havde Neymar en god mulighed for at få sit hattrick, da han opsnappede en løs bold på kanten af feltet, men hans forsøg strøg en meter over mål. I stedet blev det både 3-0 og 4-0 inden pausen ved Cavani og Di Maria.

I anden halvleg var der mere autopilot over franskmændenes indsats, men det endte med en 6-1-sejr, da Mbappé også kom på tavlen, mens Neymar sluttede, som han startede: Med et fremragende frisparksmål.

PSG har nu tre point for to kampe, mens Røde Stjerne står noteret for ét point.