Video : Tipsbladet
Champions League

Nulløsning på Anfield: Dysten mellem Liverpool og Bayern er helt åben

Det blev ikke til nogen mål, da Liverpool og Bayern mødtes onsdag aften. Derfor er det hele fortsat helt åbent, når de to hold mødes igen om tre uger.

Champions Leagues afgørende fase er i fuld gang, og tirsdag aften var der møde mellem to af de helt store klubber i europæisk fodbold. Både nu og i historisk sammenhæng, da Liverpool mødte Bayern München på Anfield.

Her blev det en taktisk affære, hvor det var tydeligt, at der var planer om, at man ikke ville åbne sig for meget op for modstanderen. Derfor forblev størstedelen af de muligheder, der opstod, ganske små.

Ikke overraskende endte det derfor 0-0 mellem de to mastodonter. 

Resultatet blev sådan efter meget sikkert forsvarsspil af Bayern-holdet, og her handlede det ikke kun om de to midterste, men de otte spillere foran målet foruden målmanden. Her blev der arbejdet i samlet flok, som betød, at spillere som Mohamed Salah trods hårdt arbejde og fikse finter endte med at blive lukket ned gang på gang.

Bayern München havde da også selv perioder og hurtige angreb, som kunne have ført til mål. Tidligt i kampen var et indlæg fra Serge Gnabry ved at gå i mål, da Liverpools Joel Matip var lige ved at styre bolden i eget mål, men Alisson Becker fik reddet i sidste øjeblik.

I kampens sidste minutter kom Liverpool dog tættere og tættere på, og Sadio Mané var med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid tæt på at overliste Manuel Neuer i Bayern-målet, men den tyske landsholdskeeper nåede lige nøjagtig ned til bolden.

Det blev ikke til mere, og derfor er dysten mellem de to klubber stadig vidt åben.

De to hold mødes igen 13. marts i München, hvor det bliver afgjort, hvem der skal gå videre.