Video : Tipsbladet
Champions League

Ny Atalanta-skuffelse: Taber til Shakhtar i sidste sekund

Shakhtar Donetsk løb med alle tre point, da de tirsdag aften gæstede Champions League-debutanterne Atalanta.

Atalanta fik en hård debut, da de debuterede i Champions League for knap to uger siden. Det gjorde de mod kroatiske Dinamo Zagreb, der kørte Atalanta over og vandt 4-0.

Tirsdag aften skulle Atalanta derfor tage revanche, da de tog imod Shakhtar Donetsk på hjemmebane. Det lykkedes dog ikke for italienerne, der havde den danske landsholdsanfører Simon Kjær på bænken i hele kampen.

Shakhtar Donetsk løb nemlig med en sen 2-1-sejr. 

Læs også:Alexis Sanchez om Inter-skifte: Som at blive forelsket i fodbold igen

15 minutter efter startfløjtet fik Atalanta en stor mulighed for at bringe sig foran, da ukrainernes Sergey Krivtsov begik straffespark. Men det efterfølgende straffespark skulle Josip Ilicic tage sig af, og hans spark blev reddet af Shakhtars keeper, Andriy Pyatov.

Andriy Pyatov spillede dog en uheldig hovedrolle et kvarter senere. Ukraineren gik fejl af et indlæg fra, hvilket gav Atalanta-angriberen Duvan Zapata muligheden for at heade bolden i mål, og det gjorde han uden problemer. Dermed scorede han Atalantas første mål i nogensinde i Champions League.

De italienske værter holdt ikke føringen længe, og få minutter før pausen blev der bragt balance i regnskabet, da Junior Moraes scorede for Shakhtar. Brasilianeren modtog bolden på kanten af Atalantas felt, hvorefter han rundede italienernes fremadstormende keeper og trillede bolden i mål.

Læs også:Nice bekræfter fyring af Dolberg-tyv: Vi kan og vil ikke acceptere det

I anden halvleg havde Atalanta et par fine chancer for at bringe sig foran igen, men det lykkedes ikke, og i stedet greb ukrainerne chancen i de døende sekunder. Dybt inde i overtiden scorede Junior Moraes således sit andet mål efter et kontraangreb. 

Shakhtar fik med sejren deres første point i årets turnering. Atalanta har derimod sine første point i Champions League til gode, og de er på sidstepladsen i Gruppe C. 

Læs også:Jon Dahl blev modtaget som en stjerne i Italien: Sjovt at prøve igen

Læs også:Simon Kjær fik debut: Atalanta besejrede Roma

Læs også:28 år, 28 mål: Manchester United udviser interesse i Serie A-bomber