Nyt forslag fra UEFA: Champions League i weekenden
Foto: Getty Images
Champions League

Nyt forslag fra UEFA: Champions League i weekenden

FIFA svarer tilbage på truslen om en ny europæisk liga for de største klubber ved at foreslå, at Champions League-kampene kan blive spillet i weekenden.

I sidste uge blev en række dokumenter fra fodboldens verden lækket i det såkaldte 'Football Leaks'. I lækkene kom det blandt andet frem, at de største klubber i Europa angiveligt har arbejdet bag om ryggen på UEFA for at skabe en ny europæisk liga. 

Det har nu fået UEFA til at foreslå, at Champions League-kampene skal spilles i weekenden, sådan at klubberne har midtugen til at afvikle nationale eller potentielle europæiske kampe. 

FIFA-præsiden Gianni Infantino har tidligere været klar i mælet, og foreslået at spillere, der ville deltage i en sådan 'udbryderliga' ville blive udelukket fra samtlige FIFA-turneringer med VM som den største turnering.

Champions League-kampe i weekenden ligger dog ikke ligefor, da de fire største ligaer i Europa, Premier League, La Liga, Bundesligaen og Seria A, er gået sammen om et brev til UEFA, hvori de skyder idéen om kampe i weekenden ned.