Overblik: Sådan gik det i tirsdagens Champions League-kampe
Foto: Getty Images
Champions League

Overblik: Sådan gik det i tirsdagens Champions League-kampe

Der var godt med mål i de forskellige kampe i dagens Champions League-opgør - og flest blev scoret i et opgør mellem Hoffenheim og Lyon.

Trejde runde af gruppespillet blev tirsdag sat i gang for halvdelen af grupperne, og du kan få det fulde og lette overblik over kampene nedenfor, og det blev til mål i alle kampe, selvom man skulle vente på dem her og der.

Gruppe E:

AEK Athen - Bayern München 0-2
Bayern München hentede en solid sejr, da de var på besøg i den græske hovedstad. De havde længe total kontrol over kampen, men det var først efter en times spil, at der kom hul på bylden for dem - og så scorede tyskerne to mål indenfor tre minutter. Først var det Javi Martinez og derefter Robert Lewandowski, der sikrede dem sejr. Du kan læse mere om kampen her.

Ajax - Benfica 1-0
Det lignede meget længe, at kampen mellem Ajax og Benfica skulle ende som en målløs, uafgjort kamp, men i overtiden fik Mazraoui lavet det om med en scoring til Ajax. Få det hele om dét opgør her, hvor både Lasse Schöne og Kasper Dolberg var med i startopstillingen for hollænderne.

Gruppe F:

Hoffenheim - Lyon 3-3
Der var målfest, da Hoffenheim og Lyon tørnede sammen denne tirsdag. Lyon kom foran med 1-0 efter 27 minutters spil ved Traore. Tyske Hoffenheim fik derefter scoret to gange, da Kramaric bankede to kasser i netmaskerne. Lyon fik dog også selv vendt opgøret, da Ndombele og Memphis Depay fik scoret, og så lignede det en sejr, men i overtiden fik Joelinton udlignet til 3-3.

Shakhar Donetsk - Manchester City 0-3
Det blev en enkel sag for Pep Guardiolas mandskab at få tre point med tilbage til England, da de mødte Shakhtar. Efter første halvleg stod der 2-0 efter mål af David Silva og Laporte, og i anden halvleg lukkede Bernardo Silva opgøret helt ned med sin scoring til 3-0.

Gruppe G

Real Madrid - Viktoria Plzen 2-1
Det lykkedes for Champions League-mestrene at tage de tre point mod Plzen, men det blev nok tættere end de havde regnet med. Det lykkedes spanierne at komme foran 2-0 på scoringer af Benzema og Marcelo, men i kampens sidste del fik Plzen reduceret ved Hrosovsky. Mere blev det dog ikke til, men du kan læse mere om kampen her.

Roma - CSKA Moskva 3-0
Edin Dzeko kan nogle gange virke som en ustoppelig målscorer, og sådan så det også ud i første halvleg i denne kamp. Han stod bag romernes to første scoringer, som blev sat ind efter en halv time og lige inden pausen. Efter pausen blev det hele lukket af Ünder, som scorede til 3-0 fem minutter inde i anden halvleg.

Gruppe H

Young Boys - Valencia 1-1
Det blev til et klodset pointtab for Valencia i Schweiz tirsdag aften. Spanierne kom ellers foran efter 27 minutter ved Michy Batshuayi, men ti minutter inde i anden halvleg fik Young Boys straffespark, og det scorede Hoarau på, og så missede Valencia to point. Få styr på det hele om opgøret her.

Manchester United - Juventus 0-1
Juventus fik hentet de tre point på Old Trafford i en kamp, hvor italierne styrede begivenhederne i det meste af kampen. United kom bedre ind i det i anden halvleg, men Paulo Dybalas mål til 1-0 efter 17 minutter blev aldrig udlignet. Læs mere om dén kamp her.