Overblik: Stor engelsk Champions League-aften
Foto: Getty Images
Champions League

Overblik: Stor engelsk Champions League-aften

Både Liverpool og Christian Eriksens Tottenham spillede sig tirsdag videre i Champions League.

Tirsdag blev den første halvdel af Champions League-puljerne færdigspillet med et par sindssygt spændende kampe om avancement til 1/18-delsfinalerne

Vi giver dig her et hurtigt og let overblik over grupperne her:

Gruppe A
Club Brügge – Atletico Madrid 0-0

Atletico Madrid var allerede videre inden opgøret i Belgien, men kunne vinde gruppe foran Dortmund med en sejr. Derfor var Griezmann også med fra start. Men spanierne formåede ikke at hive sejren hjem på trods af overtag i både spil og chancer

Monaco-Dortmund 0-2
Både Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen startede på bænken, da Dortmund gæstede Monaco. Og de formstærke tyskere kunne også uden dansk islæt. På et mål af Guerreiro i hver halvleg sikrede Dortmund sig en sejr på 2-0 og førstepladsen i gruppen. Ingen af de to danskere kom på banen i triumfen.

Gruppe B
Barcelona - Tottenham 1-1
Tottenham pressede et reservespækket FC Barcelona i bund i store perioder, men det så længe ud til at de ikke ville få netmaskerne til at blafre. I stedet så det ud til, at Ousmane Dembele ville blive matchvinder med sin scoring efter syv minutter, men det ændrede Lucas Moura på knap ti minutter før tid med sin udligning. Opgøret sluttede uden vinder, og det var nok til at sende Tottenham videre, da Inter ikke kunne slå PSV. Du kan læse mere om opgøret mellem FC Barcelona og Tottenham lige her.

Inter - PSV 1-1
Et tidligt mål af Hirving Lozano og en heroisk præstation af keeper, Jeroen Zoet, var nok for PSV til at sikre et point på udebane mod Inter. Til gengæld var det ene point ikke nok for Inter, der må se sig slået ud af Champions League. Tottenham fik nemlig ligeledes et point mod FC Barcelona og er dermed videre på reglen om udebanemål.

Gruppe C
Liverpool - Napoli 1-0

Der var lagt op til endnu en speciel aften på Anfield Road, da Liverpool var tvunget til sejr mod Napoli. Englænderne skulle vinde 1-0 eller med mindst to overskydende mål for at avancere fra gruppen. Den mission startede godt i en intens første halvleg, hvor Mohamed Salah bragte Liverpool foran 1-0 efter en flot aktion i feltet. Anden halvleg var en låst affære indtil de sidste 20 minutter, hvor der store chancer i begge ender. Heldigvis for Liverpool forblev det ved 1-0, og dermed er de klar til 1/8-delsfinalerne. Læs mere om, hvordan Salah og co. avancerede lige her.

Røde Stjerne – PSG 1-4
Paris Saint-Germain var videre inden kampen mod Røde Stjerne, men kunne snuppe førstepladsen med en sejr. Og den mulighed ville den franske storklub ikke lade sig glide af hænde med en stærk første halvleg og pauseføring på 2-0 på mål af Cavani og Neymar. Røde Stjerne bed mere fra sig efter pausen og fik reduceret, men PSG cruisede sejren hjem med yderligere to scoringer og står nu til at møde en potentielt dårligere modstander i 1/8-delsfinalerne.

Gruppe D
Galatasaray – FC Porto 2-3
I Tyrkiet kunne Galatasaray sikre sig gruppe D’s tredjeplads og en plads blandt de sidste 32 hold i Europa League med en sejr over FC Porto, der allerede havde sikret sig førstepladsen i puljen. Kampen blev en uhyre underholdende en af slagsen med tre straffespark og fem mål, hvoraf tre af scoringerne tilfaldt gæsterne. Målt på spil og chancer havde Galatasaray fortjent mere, men takket være nedenstående resultat var nederlaget til hjemmeholdet ligegyldigt. Læs mere om målorgiet her.

Schalke 04 – Lokomotiv Moskva 1-0
Lokomotiv Moskva kunne lægge pres på Galatasaray i kampen om Europa League-billetten med en sejr i Gelsenkirchen. Kampen udviklede sig dog til lidt af langgaber, da Lokomotiv ikke havde kvaliteterne til at skabe store muligheder, og Schalke ikke investerede mere end højst nødvendigt, da de var låst fast på andenpladsen. I slutfasen satsede russerne for at få den nødvendige sejr, men i stedet snuppede Schalke de tre point. Læs mere om kampen her.