Pique: Guardiola har ændret City
Foto: Manu Fernandez/POLFOTO
Champions League

Pique: Guardiola har ændret City

Manchester City spiller ikke længere fodbold på samme måde, efter Pep Guardiola er blevet manager for den engelske storklub.

I morgen vender Pep Guardiola for en stund tilbage til Barcelona, når han som manager skal lede Manchester City i Champions League-kampen de to hold imellem.

Det bliver to hold, der ligner hinanden mere og mere, mener Pique, efter Guardiola i sommer blev manager for den engelske storklub.

- Pep leder, og han har ændret tingene. Jeg synes, City er et andet hold i forhold til sidste år og alle de andre år, de kom her med Pellegrini. Stilen er anderledes, siger Pique ifølge goal.com.

- De presser højt. Jeg tror, de mere eller mindre prøver at spille som os. Pep forstår fodbold, som vi gør. Det bliver en udfordrende kamp, og jeg håber, vi kan vinde, afslutter Pique.

Inden morgendagens kamp fører Barcelona gruppen med seks point, mens Manchester City har fire point på andenpladsen.