Video : Tipsbladet
Champions League

Pochettino: Higuain er en af verdens bedste

Tottenham-manager Mauricio Pochettino hylder Juventus-angriberen Gonzalo Higuain før returopgøret i Champions League.

Hyppigt har Gonzalo Higuain været kritiseret for ikke at være på pletten i de store kampe, det virkelig spidser til, men mod Tottenham i det første opgør i Champions League-ottendedelsfinalen scorede argentineren to gange.

Det var en præstation, som imponerede Mauricio Pochettino, der ser en stor stjerne i Higuain.

- Jeg synes, han sammen med Harry Kane er en af de allerbedste angribere i verden. Vi kender hans talent, og nogle gange er det ikke nemt at stoppe ham. Ligesom Paulo Dybala, Lionel Messi og den slags spillere.

- Vi er nødt til at være opmærksom på ham, men også med alle de andre spillere, som vi skal spille mod onsdag, siger Mauricio Pochettino ifølge goal.com.

Juventus og Tottenham spillede 2-2 i det første møde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.