Video : Tipsbladet
Champions League

Pochettino: Jeg er skuffet, hvis vi ikke vinder et trofæ

For Mauricio Pochettino vil det være en personlig skuffelse, hvis han ikke vinder et trofæ i denne sæson.

Tottenham har ikke vundet et trofæ siden 2008, men de var ganske tæt på at gøre netop dette i Champions League sidste sæson, hvor de tabte finalen til Liverpool.

Det har givet manager Mauricio Pochettino blod på tanden, for han vil gå efter at vinde et trofæ med Tottenham i denne sæson.

- For nogle dage siden blev jeg spurgt, hvad mit mål var i denne sæson. Mit personlige mål er at vinde et trofæ, men det er ikke obligatorisk, eller at vi har en dårlig sæson, hvis det ikke sker, siger Pochettino til Sky Sports.

- Men personligt vil det være en dårlig sæson, hvis vi ikke vinder et trofæ. Men det betyder ikke, at det også vil være det for klubben.

Tottenham spiller senere i dag mod Manchester City i Premier League.