På en af Europas sværeste udebaner hentede Tottenham Hotspur tirsdag endnu en stor Champions League-triumf, da de besejrede Borussia Dortmund med 2-1 på Sigdal Iduna Park.
Pierre-Emerick Aubameyang havde ellers bragt Bundesliga-holdet foran efter en halv times spil, men i anden halvleg vendte Tottenham kampen rundt ved Harry Kane og Son Heung Min.
Tottenham-manager Mauricio Pochettino glæder sig over sejren, der kommer få dage efter det pinefulde Premier League-nederlag til ærkerivalerne fra Arsenal:
- Det er fantastisk. Reaktionen efter nederlaget i lørdags var rigtig god. Dortmund er altså et svært sted at spille, men at vinde og toppe gruppen er noget, som vi virkelig kan være stolte af.
- Præstationen var meget god, og holdet havde brug for at slå igen efter derby-nederlaget. Dortmund er et fremragende hold, vi er glade for resultatet, og nu ser vi frem til weekenden, fortæller Pochettino til Tottenhams hjemmeside.
I weekenden får Tottenham og Christian Eriksen besøg af kriseramte West Bromwich Albion, der spiller den første kamp i denne sæson uden Tony Pulis ved roret.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.